Lørdag d. 23/9-2023 kl. 10:00
Traditionen tro afholdes der Snapsecup i Sejlklubben Limfjorden. Der sejles om æren af at skænke den gode snaps efter sejladsen, heraf navnet.
Vi sejler efter respit, således den i teorien langsomste båd starter først, og hurtigste båd starter sidst. Banen er en firkantbane der ligger mellem Jernbanebroen og Egholm. Vil man prøve kræfter med kapsejlads som skipper eller gast, er denne sejlads et rigtig godt sted at starte.
Efter sejladsen hygger vi os i klubhuset. Vi spiser frokost med Sild og Snaps og andet pålæg, og selvfølgelig Skipperlabskovs. Prisen er 75 kr./deltager. Betaling kontant eller MobilePay ved skippermødet, som afholdes kl. 10:00 i Klubhuset.
Tilmeldingsliste hænger på opslagstavlen i klubhuset 2 uger før. Af hensyn til madbestilling, er sidste tilmeldingsfrist onsdag den 20. september kl. 18:00.
Venlig hilsen Sejladsudvalget
sejladsleder@sejlklubbenlimfjorden.dk